Familie, Personlig

Sådan går det med os idag..

Der er mange der har spurgt om hvordan det går med Annabel den dag idag, hvordan hun har det osv., så jeg har besluttet at lave et indlæg om hvordan det går med os begge to efter hele medieræset har lagt sig.

 Annabel er blevet 5 år, eller det vil sige hun fylder 6 år til juni og så starter hun i skole til august! :-o.  Hun går på den store stue i børnehaven og glæder sig til at skulle starte i 0 klasse. Jeg derimod synes det er fuldstændig surrealistisk at hun allerede skal starte i skole, det er jo min lille pige vi snakker om! Eller lille er hun så ikke mere.. Hun bliver stor alt for hurtigt, stop tiden please. Hun har endda tabt sin nummer 3 rokketand, og har allerede endnu en rokketand. Der sker simpelthen så meget med hende lige fortiden.

Der er sket en hel del siden min medvirken i De Unge Mødre. Jeg tog det sværeste valg nogensinde og frivilligt anbringe Annabel i netværkspleje ved min mor og stedfar, da jeg gik ned med en depression og simpelthen ikke havde overskud til hende, eller noget andet for den sags skyld. Det var ekstremt hårdt at skulle indse, men det var det rigtige at gøre. Hun fik den omsorg som hun havde brug for, og som jeg ikke var klar til at give hende. Imens kunne jeg koncentrere mig om at blive rask og komme ovenpå igen, og det lykkedes. Jeg er 100% fri af depressionen, jeg har fået masser af ny energi og overskud, er igang med uddannelse og ved at søge ny lejlighed. Samværene med Annabel var rigtige svære i starten, da hun reagerede negativt på dem da hun ikke rigtig kunne forholde sig til at hun ikke skulle være hos mig, og det var da også ekstremt hårdt for mig at jeg ikke bare kunne sætte mig ned og forklare hende hvordan det hele hang sammen.

Det tog rigtig mange måneder før hun begyndte at reagere positivt på samværene, hun begyndte at forstå at mor boede et andet sted og at hun skulle besøge mig hveranden lørdag. Hun begyndte at glæde sig, og fortælle om hvad vi havde lavet når hun blev hentet igen. Langt om længe kørte det bare. Jeg fik masser af ros af sagsbehandleren, og de kunne tydeligt se en forskel på mig nu og hvordan jeg var for 3 år siden.

Annabel er blevet en utrolig følsom pige, som der skal tages en del hensyn til. Hun har været meget igennem i sit korte liv, hun havde et super godt forhold til sin far som hun nåede at blive rigtig glad for inden han stoppede med at komme fordi han ikke var klar. Hun reagerede voldsomt på det, og havde rigtig svært ved at acceptere det. Jo ældre hun blev, jo flere spørgsmål blev der stillet. ‘Gider far mig ikke?’ ‘Hvor er far henne?’ ‘Kender du min far?’ osv., hun havde også svært ved at de andre børn i børnehaven blev hentet af deres fædre og mødre, mens hun blev hentet af mormor eller Jacob. Hun blev rigtig ked af det, da hun ikke vidste hvad hun skulle svare når de andre børn spurgte hende om Jacob var hendes far. For det er han jo ikke, han er bare hendes Jacob som hun selv siger.

Idag går det simpelthen så godt. Annabel har altid været længere fremme i udviklingen end andre på hendes alder, hun har været klar til skolestart længe ifølge de undersøgelser børnehaven og hende fra kommunen har lavet. Og ros, er jo altid dejligt at få. Hun er blevet en rigtig stor pige, som har sine egne meninger, og et stort temperament. Haha!

Hendes far D har også kontaktet mig igen, og er fast besluttet på at være en del af hendes liv nu. Han føler han er gået glip af for meget af hendes liv. Vi har snakket sammen om det et par uger, og har besluttet at han skal have lov til at være en del af hendes liv. Mange synes det er utrolig dumt af mig når han har svigtet hende et par gange. Men jeg føler ikke rigtigt at jeg kan tillade mig at være egoistisk og nægte ham det. Han har ligeså meget ret til at se hende som jeg har, han er trodsalt hendes far. Så for at være på den sikre side, har jeg hjulpet ham med at søge om samvær gennem statsamtet, så han er sikker på at kunne se hende hvis vi en dag skulle gå hen og blive uvenner igen. Jeg er ikke i tvivl om at det er det rigtige valg, for både ham men også Annabel. Det skal gå i hendes tempo, og det er han indforstået med. Jeg er sikker på at på længere sigt vil Annabel blive rigtig glad for det, for hun har manglet sin far. Nu skal vi bare vente på svar fra amtet om hvordan og hvorledes det skal komme til at foregå. Så er utrolig spændt på at se hvordan det kommer til at ske. :’)

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar